★★★★☆☆
I en tid, hvor den globale filmindustri synes at udvikle sig i en stadig mere infantil retning, er det en befrielse at se en film som Jaime Rosales’ PETRA, der er en film for voksne mennesker.
Filmen er inddelt i kapitler, som vi præsenteres for, når det virker relevant for historien, hvilket ikke nødvendigvis er i kronologisk rækkefølge. Nogle oratoriske sangindslag giver i passager filmen et noget selvhøjtidelig skær, men også en særegen skønhed, der understøttes af en sval billedeside.
PETRA (diskret og begavet spillet af Bárbara Lennie) prøver efter moderens død at finde frem til sin far, hvis identitet hun aldrig har fået lov til at kende. Det bringer hende i kontakt med en stor selvoptaget kunstner (øretæveindbydende fremstillet at Joan Botey), og bliver startskudet til et familiedrama betændt med løgne og ondskab med fatale omkostninger for de implicerede.
Det er især birollekaraktererne, der interesserer, og som gør, at vi hænger på trods mange nye drejninger, der sine steder fremstår en smule konstruerede.
Men Marisa Paredes, som vi husker for flere Pedro Almodovar-film bl.a. "Høje hæle", har en afdæmpet værdighed som kunstnerens viv og den flittige Alex Brendemühl gør også denne gang en god figur – nu som forsmået søn. Petra Martínez, der havde hovedrollen i Jaime Rosales’ gennembrudsfilm "La soledad", tegner et frygtindgydende portræt af Petras stålsatte mor og Oriol Pia ("Uncertain Glory") gør indtryk som repræsentant for den yngre generation. Natalie Madueño fra TV-serien "Bedrag" dukker også op i en mindre rolle.
Filmen PETRA berører vanskelige emner som behovet for identitet og konsekvenserne af selvmord, og gør det i en velgørende tilbageholdende stil, der åbner op for eftertanke.
