★★★☆☆☆
På Kronborg spiller man hver sommer på Hamlet Scenen et stykke af William Shakespeare som udendørsteater. Oftest har "Hamlet" været på plakaten, men i år har man udskiftet ham med RICHARD III: Den grusomme krøbling, der myrdede sine nærmeste for en plads på den engelske trone.
I en lidet inspirerende scenografi af roterende metalhegn agerer danske og engelske skuespillere side om side på Shakespeares modersmål. De engelske skuespillere har i sagens natur en sproglig fordel, men de danske skuespillere er på hjemmebane. Ingen kommer dog sovende til en succes som Shakespeare-skuespiller, så alle har tydeligvis slidt i det.
Hamlet Scenens kunstneriske chef Lars Romann Engel har i de seneste år selv iscenesat disse forestillinger, og det bør han lade være med. For igen i år savner man en overordnet tanke bag hele opsætningen – hvad vil iscenesætteren med netop dette stykke netop nu?
Vi får i stedet en række uforstålige indfald. En døvstum pige har fået en markant rolle i forestillingen, hvilket bestemt er sympatisk. Men i denne sammenhæng mest af alt forstyrrende, når vi får hendes komplekse replikker på engelsk og dansk fra en skærm samtidig med at hendes medspiller blot svarer på engelsk fra et andet sted på scenen. Skærmen virker iøvrigt blot som en måde at spare teatret for flere faste skuespillerlønninger og bliver aldrig en integreret del af forestillingen.
Skuespillerensemblet består af folk, der i andre forestillinger har vist deres værd, men kun to fænger for alvor i denne opsætning . Casper Crump som Richard III og Anne-Lise Gabold som hans mor. Dels fordi det store kongedrama synes reduceret til en mor-søn historie, men mest af alt, fordi Casper Crump som Richard III og Anne-Lise Gabold som hans mor hver på deres måde er fremragende.
Casper Crump har både karismaen, der gør ham til en troværdig manipulator, og råheden, der gør hans bestialske handlinger overbevisende. Puklen behøver vi ikke, for da en desperat Richard sidder med hånden ned foran i sine egne bukser, forstår vi i al fald een af grundene til, at han føler sig menneskelig defekt.
For næsten 50 år siden spillede Anne-Lise Gabold kongedatteren Cordelia i Peter Brooks Shakespeare-film "Kong Lear" med den Oscar-belønnede Paul Scofield i en Bodil-belønnet præstion. Nu kroner hun karrieren med rollen som Richard IIIs kontante moder. Den eneste han aldrig narrer og den eneste, der tør sige ham den ufiltrerede sandhed. Det gør hun så, og forbander det skød – hendes eget – der blev hans vej til livet. Vi forstår hende til fulde.
Men samtidig aner vi i hendes forbitrelse et svar på, hvorfor hendes Richard blev dette forkrøblede menneske. Denne RICHARD III ved selv, at kærlighedens gudinde aldrig besøgte ham, mens han lå i moders skød. Og til slut ser vi den lille dreng, der stadig bor i RICHARD III, og som ingen nogensinde har elsket.
For Crump bliver rollen som RICHARD III karrierens hidtil største udfordring og blandt hans største personlige sejre. Og for Anne-Lise Gabold bliver denne forpinte moder kulminationen på en lang og fornem karriere. Her er et format samt en både vokal og mental klarhed, der ikke misser en nuance i teksten. Hadet til sønnen bliver definitivt, men ikke omkostningsfrit, og især børnemordene kan hun aldrig tilgive ham.
Men måske ligger den største af alle stykkets grusomheder i, at moderens tidlige væmmelse ved sit eget barn kan ha’ været grundstenen til Richards ondskab mod andre? Det er den, som gør turen til Kronborg essentiel på trods af en ujævn helhed.
(Michael Søby)
