MID90S

★★★★☆☆

Jonah Hill har siden gennembrudet i 2010 med filmen "Cyrus" opnået to Oscar-nomineringer i birollekategorien for sit spil i de syrede komedie "Moneyball" og "The Wolf of Wall Street". Hans hidtil bedste præstation finder vi dog i Gus Van Sants’ "Don’t Worry, He Won’t Get Far on Foot" overfor en ligeledes glimrende Joaquin Phoenix. Nu debuterer Johan Hill som spillefilmsinstruktør, og det slipper han faktisk også godt fra.

MID90S er et stemningsmættet portræt af en ikke alt for nem opvækst for en lille dreng. Han søger tilflugt i skater-miljøet, men ikke alle bekendtskaber viser sig at være gode, og han må tage imod nogle tørre knubs på vej mod et liv som voksen.

Jonah Hills miljøskildring forekommer præcis og han får overbevisende præstationer ud filmens mange unge – i særdeleshed Lucas Hedges, som vi forhåbentlig snart skal se i hans Golden Globe-nominerede indats i "Boy Erased".

MID90S kan ikke kaldes nogen stor film, men det synes mere ægte i sin tone og mere dybtfølt i sit hjerte end diverse storfilm.