★★★☆☆☆
Det er ikke første gang, at musicalen URINETOWN spilles i Danmark. Gladsaxe Teaters væksthus og Gorgerne har begge prøvet kræfter med dette værk, der skulle høre til Fredericia Teaters dygtige direktør Søren Møllers personlige favoritter.
Musicalen giver da også alle hans teaters stjerner lejlighed til at synge, som kun de kan. Det er naturligvis en fornøjelse at lytte til, omend teksterne denne gang forekommer endnu mere banale på dansk end på engelsk.
Frederikke Maarup Viskum og Diluckshan Jeyaratnam er dog ganske nuttede i de to hovedroller, der bærer de på een gang belastede og belastende navne Håb og Bobby Stærk.
Teatrets tidligere Tarzan, Kim Ace Nielsen, nøjes ikke med at more kosteligt i flere mindre roller, men har virkelig fået lov til at slå sig løs som koreograf og resultatet er forrygende.
Men hvad med Greg Kotis’ værk? I Michelle Tattenbaums pjankede iscenesættelse har man svært ved at se nogen egentlig dybde i det. Kun nogle temmelig påklistrede politiske dogmer om rent kildevand og miljømæssig bæredygtighed.
Fredericia Teater fortjener ros for deres nysgerrighed med hensyn til musicalværker, men man ville ønske, at teatret også vil kaste sig over flere urimeligt oversete klassiske musicals af lidt ældre dato fremfor musicals, der ligger i underkanten af teatrets eget høje kvalitetsniveau. Det ville være en sund udfordring for ensemblet – også rent spillemæssigt.
