HELLBOY

★☆☆☆☆☆

Årest mest støjende film er dette åndløse voldorgie, som instruktøren Neil Marshall står som ansvarlig for. Han er mest kendt for sine bidrag til diverse kulørte tv-serier, og denne genindspilning af HELLBOY styrker bestemt ikke hans kunstneriske integritet.

En nærmest ukendelig David Harbour har overtaget titelrollen i Mike Mignolas’ afstumpede tegneserie-univers, som kun forkommer endnu mere plat ved at blive overført til filmmediet.

Det virker forstemmende at se Oscar-nominerede skuespillere som f.eks. Sophie Okonedo spilde sit talent på så intetsigende et projekt, og kun gamle og garvede Ian McShane formår at hæve sig over materialet med sin vidunerlige diktion, men det skal mere end en engelsk accent til at redde dette makværk.

Milla Jokovich også denne gang en prøvelse at lytte til, så man forstår næsten trangen til at kappe hovedet af hendes karakter Nimue.

Splat og anden form for effektjageri afbrydes mest af grimme gloser og tåbelige udtryk, hvilket gør det uhyre vanskeligt at anbefale denne film til nogen. Faktisk bør man advare folk mod at støtte denne film økonomisk, da den aldrig burde have fået dansk biografpremiere.