★★★★☆☆
Walt Disneys tegnefilm DUMBO fra 1941 hører blandt mesterens kæreste værker, og modtog en Oscar for sin musik. Den Oscar-nominerede sang "Baby Mine" af Frank Churchill (musik) og Ned Washington (tekst) dukker også da op i hele to forenklede versioner i Tim Burtons nye animerede udgave, men ingen af dem er i nærheden af originalens poesi.
Disney-koncernen tabte i sin tid en formue på "Fantasia", og derfor blev "Dumbo" ikke helt så storslået som Disney oprindelig havde tænkt. Men den rørende historie gik lige i hjertekuglen alligevel, og DUMBO blev faktisk så stor en succes, at "Fantasia"-underskudet blev dækket.
Nu forsøger Tim Burton på sin helt egen måde at realisere Disneys visioner om en mere overdådig produktion. Især åbningssekvensen, hvor vi følger cirkustruppen på turné udnytter fikst de moderne muligheder indenfor 3D, men også DUMBOs flyveture gør indtryk.
Filmens børn har tilsyneladende også været igennem et computerprogram og mangler naturlighed, og flere af de voksne karakterer synes at være inspireret af freakshowet i "The Greatest Show On Earth".
Danny DeVito bliver også i denne film et oplivende element – nu som kolerisk cirkusdirektør, og sympatiske Colin Farrell er altid en nydelse at se på – også som een-armet far.
Men ingen af de øvrige karakterer fænger for alvor trods navne som Michael Keaton, Alan Arkin og Eva Green på rollelisten. Karakteren DUMBO fremstår heldigvis stadig ret nuttet, men man savner vitterlig hans tro væbner, musen Timothy, der var for DUMBO, hvad Jesper Fårekylling var for Pinocchio.
Så selvom der er en del tekniske aspekter at beundre i den nye film, der næsten tager dobbelt så lang tid, som den gamle, så kommer man ikke uden om, at man hellere genser 1940-versionen, netop fordi den aldrig fortaber sig i teknik.
(Michael Søby)
