★★☆☆☆☆
Magnus Millang er muligvis en semi-sjov stand-upper, men som instruktør og måske især som filmskuespiller synes han mindre end lovende.
Hovedkarakteren i hans og Emil Millangs fjollede og åndløse manuskript irriterer fra første færd, men forekommer endnu mere ulidelig, når Magnus Milang skal forsøge at være oprigtig. Det virker så forlorent, at man hverken tror, at franske mødre eller spanske ludere (der er primært den type kvinder i dette univers) selv mod betaling ville interessere sig for ham.
Så virker Emil Millang sådan set mere overbevisende den næsten apatiske og al for søde bror, der finder sig i så godt som alt.
Teknisk fremstår filmen i sine bedste øjeblikke habil omend komplet utroværdig. Ja, må man overveje, om dette ikke er den mest tåbelige film siden "Stjerner uden hjerner"?
