Bill Skarsgård kan muligvis prale af, at han er den mest veltrænede af Stellan Skarsgårds sønner, men man føler sig sjældent overbevist om, at han er bedst til at vælge manuskripter.
Som barn var han med i fine svenske film som “I rymden finns inga känslor” (“Simple Simon”) og “Simon og egetræerne”, og fra de senere år husker man især “Brænd mine breve”. Hans amerikanske film er dog oftest noget møg, men til gengæld må man formode, at han tjener gode penge på at spilde sit talent.
BOY KILLS WORLD forsøger at blande humor og vold på en ganske ucharmerende måde i håb om at lokke unge mennesker i biografen, men de er forhåbentlig kvikke nok til at holde sig væk. For BOY KILLS WORLD er hverken sjov eller spændende, men blot anstrengende og udmattende, og selvom filmen er Moritz Mohrs instruktørdebut på det store lærred, må det meget gerne blive hans sidste film.
Famke Janssen gør et patetisk forsøg på comeback som bizar overskurk og Michelle Dockery kvæler ethvert håb for en anstændig filmkarriere efter “Downton Abbey”.
Kun Bill Skarsgårds fysik kan aftvinge et minimum af interesse i en forvrøvlet historie. Han agerer den døvstumme Boy, hvis familie er blevet myrdet for øjnene af ham. Han må derfor vokse op hos en Shaman, der træner ham til at blive kriger, så han kan hævne sig!
Det afsluttende voldsorgie er direkte kvalmende, men mentalt bliver man heldigvis koblet fra længe før, fordi de mange endeløse voldsscener virker som bastante stopklodser, der afmonterer filmens potentielle fremdrift.
Så derfor: Gør dig selv en tjeneste, og spring denne film over.
