BERETNINGER FRA BAGGÅRDEN

★★★★★☆

Christian Skovgaard Hansen, Ungt Teaterblod:

★★★★★☆


“Bogens store force er, at det ikke bare bliver en kronologisk gennemgang af, at så skete der det og det. For det første brydes den løbende fortælling af kapitler om gennemgående tematikker eller om tidligere forestillinger. For det andet lader bogen personerne med betydning for teatret komme til orde. Sidst indeholder bogen også en række fotografier fra hele tidsforløbet, og bagerst i bogen findes en liste over teatrets forestillinger 1964-2022.

Sammen med Michael Søbys levende og engagerede sprog er det med til at skabe en læseværdig bog, hvor man næsten føler sig hensat til sidelinjen, hvor man kan følge med over skulderen på førnævnte personer. Man overraskes formentlig både over historien med de mange forskellige facetter, men også over genkendelsen af de navne, som har huseret på teatret.

Michael Søby og BaggårdTeatret kan derfor med god grund være stolte af jubilæumsbogen, som både er flot ind- og udvendigt. Det er en bog, som ikke kun retter sig til det mere smalle teaterpublikum, men også mere bredt, da det både er fortællingen om et stort – og heldigvis uafsluttet – kapitel i dansk teaterhistorie, men også en flot lokalhistorie fra Svendborg.”

Teaterhistoriker Alette Scanvenius, Redaktør på Gyldendals Teaterleksikon:

“Har lige fået Michael Søbys bog om BaggårdTeatret i hænderne – og sikken en fornøjelse! En spændende rejse gennem 50 år fra politisk gruppeteater i en ydmyg baggård i Svendborg til egnsteater med store ambitioner om et fantastisk nyt teaterhus i Svendborg Havn – en rejse, der ikke blot handler om BaggårdTeatret, men om dansk teaterhistorie i en turbulent periode. Velskrevet og veldisponeret – ren lystlæsning!”

Morten Buckhøj, Teateranmelder:

“Det er vidunderligt, at BaggårdTeatret har valgt at finde midler til en så flot jubilæumsbog, og man må respektfuldt lette på kasketten over det kæmpestore arbejde, der er lagt i værket, som fremstår gennemarbejdet og helstøbt.”

Stig Jarl, Lektor emeritus. Institut for Kunst- og Kulturvidenskab:
“En guldgrube af viden i et lækkert udstyr og sat så indbydende op, så man straks må læse og bladre. Præcis sådan skal den ideelle jubilæumsbog se ud!”

Ulla Strømberg, Kulturkupeen:

I dag er BaggårdTeatret et kunstnerisk ambitiøst og meget professionelt egnsteater, som dækker flere kommuner i det sydfynske. Samtidigt drømmer BaggårdTeatret om at blive en endnu større teaterinstitution og en dag få et nyt teater i havnen i Svendborg, hvor der allerede er vilde kommunale planer om at udbygge den såkaldte Frederiksø til et kulturens mekka. Og mon ikke det vil lykkes.

“BaggårdTeatret i Svendborg får med denne store bog skrevet af film- og teateranmelder Michael Søby sine tres år belyst med varme og entusiasme. For Michael Søby har givet plads til uendelig mange stemmer, som tilsammen beskriver det fynske teaters udvikling.
Bogen er overdådigt illustreret med adskillige fotos fra de mange og ganske forskellige teaterforestillinger, der er blevet opført igennem de 60 år.

Oprindelig var BaggårdTeatret drevet af amatører. Det var tilbage i 1960erne, før den store gruppeteaterbevægelse i Danmark virkelig tog fart. Navnet kom af den første lokalitet i en baggård, og på mystisk vis tabtes det ret fornuftige ”s” som Baggårdsteatret. Teatret udviklede sig i takt med andre ambitiøse gruppeteatre og levede det sjove, men også hårde liv, der bl.a. bestod i at turnere med børne- og ungdomsforestillinger i hele landet.

I teorien var der en form for kollektiv ledelse og dermed medbestemmelse, men hen ad vejen skiftede tiderne, både hos BaggårdTeatret og i andre såkaldte gruppeteatre, og det endte alle steder med topstyring og en leder, der kunne (og kan) vælge både repertoire og skuespillere.
Ingen af de mange skift i BaggårdTeatrets struktur og kunstneriske retning synes af have skabt de store problemer, i hvert fald er der igennem hele bogen, der er udgivet af teatret selv, en blid og venlig tone og ikke mindst ros til flere af de afdøde kolleger.

I mange år kunne BaggårdTeatret leve højt på erindringen om den lokalt forankrede forestilling ”Liv i Fattiggården” i 1981. Det var nyt, anderledes og meget fascinerende, og vi var mange, der valfartede til Svendborg og fik en næsten uforglemmelig oplevelse. Flere lærte af det, og i de følgende år var der andre såkaldte egnsspil realiseret under den danske sommerhimmel on location.

Men der skulle faktisk gå mange år, før det igen var magtpåliggende at drage mod Sydfyn om sommeren. Denne gang til Ærø, hvor teatergrupper fra Holland og Belgien (WALPURGIS i samarbejde med BOT og Kloppend Hert) skabte forestillingen: ”Vi, de druknede” over den danske forfatter Carsten Jensens store bog. Her var BaggårdTeatret kun medarrangør sammen med organisationen Metropolis, men hvilken oplevelse at sidde i en værftshal og opleve teater om liv og død.

Sommeren 2022 var det BaggårdTeatret selv, der stod for en mammutforestilling på Frederiksø i havnen i Svendborg netop der, hvor teatret ønsker sit kommende hjemsted skal ligge. ”Fjeren og Rosen” havde mere end 350 aktører med. Imponerende.

Men også mindre forestillinger har skabt respekt. I de senere år har der været flere lokalt forankrede personbaserede fortællinger, bl.a. om Carl Nielsen, Bertolt Brecht og Karin Michaelis.

En pointe, som jeg slet ikke var opmærksom på, før bogen nu afdækker den tidligste historik i Svendborg, er det meget moderne og internationale repertoire, der blev spillet i 1960erne og i begyndelsen af 1970erne. På plakaten var nemlig flere af de skuespil, som formede den britiske teaterbevægelse i 1950erne og 1960erne af dramatikere som Osborne og Pinter med ”Ung Vrede” og ”Viceværten”, og de mere absurde, eksistentielle spil, bl.a. Sartres ”Lukkede døre”, Becketts ”Slutspil” og Jean Genets ”Balkonen”. Intet syntes ikke at afskrække spillerne. Men fra midten af 1970erne blev det mere ”gruppeteateragtigt” med bl.a. Dario Fos ”Vi betaler ikke” og urpremierer på danske spil.

En bog som ”Beretninger fra Baggården” er mere end nyttig for at forstå den store danske teaterhistorie, og det er et godt redskab i den aktuelle, lokale kamp for at få et nyt, interessant spillested på Frederiksø i Svendborg Havn.”