★★★★☆☆
I gamle dage gav man sig godt tid, så det har man også valgt at gøre i den historisk funderede musical DEN EVIGE ILD på Bellevue Teatret efter forlæg af Ken Follett. Det resulterer i en lang forestilling (på premiereaftenen var vi først ude af teatret kl. 23.15), men det skaber også den nødvendige ro til at fortælle en kompleks historie med mange karakterer.
Som episk musikdrama fungerer DEN EVIGE ILD bedre end "Jordens søjler" i Østre Gasværk og Benjamin La Cour har fremtryllet en storslået scenografi med middelalderlige elementer såsom vægmalerier samt mystiske gange og broer i voluminøse bygningsværker.
Det kan ikke have gjort livet nemmere for instruktøren Mads M. Nielsen, og et par af overgangene fra eet scenebillede til et andet bliver formodentlig også mere elegante efter premieren.
Der synges bedre end der spilles, men en del af replikkerne – og især sangteksterne – må også have været udfordringer for de medvirkende.
Silke Biranell har sødme i både stemme og ansigt som Margery og Christian Collenburg agerer med en maskulin intensitet som Ned. Kasper Dalsgaard gør fint rede for udviklingen hos den stadig mere forkvaklede gavflab Pierre, men er til gengæld rædsom karikeret som Biskop Julius. Søren Bech-Madsen formår at gøre indtryk med sin fyldige basrøst i rollen som den fæle Kardinal de Guise.
Xenia Lach-Nielsen sejrer ikke mindst vokalt som dronning Elizabeth d. 1., men Monica Isa Andersen formår alligevel at bevare en vis værdighed som Mary Stuart, der dog overrasker ved at have læbestift på til sin egen halshugning!
Har man set den 5-dobbelte Oscar-nominerede "Marie Stuart, dronning af Skotland" med Glenda Jackson som Elizabeth og Vanessa Redgrave som Marie (Mary), ved man, at begge karakterer kan fremstå mere komplekse end her, hvor de kun er biroller. Vi får dog snart en ny Oscar-nomineret genindspining af 1971-filmen om de to tronrivaler at se i de danske biografer.
Vi må ikke glemme Camille-Catherine Rommedahl, Pernille Pettersson og Marie Mondrup, der alle hører blandt aftenens mest velspillende i diverse forskellige roller.
DEN EVIGE ILD er en storladen teatersatsning, der alt i alt må siges at være vellykket, selvom forestillingen naturligvis bør strammes op et kvarter og med fordel kunne starte en time før.
Det er som en storslået folkelig fortælling om nødvendigheden i at respektere andres religion, at DEN EVIGE ILD kan noget. Men Lasse Aagaards melodier samt Thomas Høg og Sune Svanekiers betydelige arbejdsindsats med teksten bør naturligvis ikke forklejnes.
(Michael Søby)
