★★★★☆☆
Brad Pitt brød igennem som en partyboy, der havnede mellem "Thelma og Louise" i Ridley Scotts film af samme navn. Efter flere skuespillernomineringer vandt han en Oscar som producent på "12 Years A Slave", men denne gang er det et mere personligt projekt, han producerer: En filmatisering af bestselleren BEAUTIFUL BOY om en faderens kamp med at få sin unge søn stoffri.
Brad Pitt har i årtier selv kæmpet med stofmisbrug, men skulle nu efter en lang og opslidende kamp om forældremyndigheden til en stor børneflok endelig være clean.
BEAUTIFUL BOY har Steve Carell i hovedrollen som den forpinte far, og han har virkelig formået at etablere sig som en respekteret karakterskuespiller i diverse Hollywood-film efter en årrække på komedieserien "The Office".
Det er dog Timothée Chalamet, der løber med filmen på grund af en dybt bevægende spil, der formår at leve op til de seneste triumfer i "Call Me By Your Name" og "Lady Bird". Faktisk kan man ikke erindre et mere hjerteknusende portræt af en ung narkoman og filmen bør øjeblikkelig blive genstand for alverdens skolevisninger, da narkomisbrug bestemt ikke kun er et amerikansk fænomen.
BEAUTIFUL BOY er instrueret af belgieren Felix van Groeningen, hvis foreløbige hovedværk "The Broken Circle Breakdown" opnåede en Oscar-nominering.
Denne gang formår han via sin unge titelrolleindehaver at få en hel ny generation i tale. Timothée Chalamet har i den grad fortjent en Oscar.