★★★☆☆☆
Republiques "nye" scene Revolver (den tidligere lille scene) indleder teateråret som en del af Østerbro Teater med ny dansk dramatik. Dramatikeren Christina Hagen har et dynamisk sprog, der befrier os for banal naturalisme og tager os med ind i livets supermarked.
Blandt talrige hylder af fristelser finder vi den overgearede Ida Cæcilie Rasmussen, der pendler mellem moderskabets fordele og ulemper. Både hun og teksten er stærkest, da moderskabet først bliver realiseret i form af en velvoksen baby, der på glimrende vis illusterer den enorme byrde et moderskab altid indebærer.
Maria Kjærgaard-Sunesen lægger ikke fingrene imellem i sin opfindsomme iscenesættelse, og Ida Cæcilie Rasmussen, der gjorde sig så fint bemærket i en kongelig version af "Erasmus Montanus" for nogle år siden, finder en fin balance mellem desperation og vanvid.
Hun støttes på visuel overbevisende vis af en gruppe teaterskolelever, der gør køen til den iøvrigt ubemandede kasse så lang, at hverdagens absurditet i den grad springer i øjnene.
Christian Friedländers originale scenografi udnytter fikst det relativt store rum, men på trods af mange tekstmæssige kvaliteter kan man dog diskutere om teksten kan bære det?
For MED MIG SELV I MINE EGNE ARME er og bliver en monolog, og selvom Ida Cæcilie Rasmussen suser frem og tilbage, så ville et mindre rum måske havde givet smerten bedre vilkår end her, hvor vi hele tiden skal videre til noget nyt i den anden ende af lokalet.
MED MIG SELV I MINE EGNE ARME er et lovende omend uegalt udspil. Man håber dog virkelig, at Ida Cæcilie Rasmussen også får lov til at udnytte sit indlysende komiske talent i andre sammenhænge.
(Michael Søby)
