★★★★☆☆
Hvilken passende titel til årets sidste danske biografpremiere i det allerede gamle år! Og Hella Joofs drama-komedie (eller er det et komedie-drama?) handler tilmed om alderdommens trængsler. I tilfældet Helle (sprødt og spænstigt fremstillet af Birthe Neumann) kan hendes trængsler krystaliseres til ægtemanden Peter (en langhåret lun Kurt Ravn!), der har brugt hele deres fælles pensionsopsparing på at investere i østrigsk vin.
I det hele taget serveres filmens mænd ikke særligt attraktivt, hvorimod kvinderne tager sig strålende ud – ofte i flotte gevanter. Hovedintrigen forekommer lidt banal til en hel spillefilm, men Hella Joof får i stedet skabt en del fine kvindelige bifigurer – godt hjulpet af nogle i filmsammenhænge lidt forsømte skuespillerinder.
Marianne Høgsbro er festlig og forrygende som den særdeles ligefremme veninde Linda, der godt kan få lyst til nøgenbadning uden at det skal opfattes som en invitation til en mand. Charlotte Sieling gør noget så uappetitligt som en bankrådgiver til en varm og livsklog kvinde, man godt kunne forelske sig i.
Og så er der Tammi Øst. Hun formår at give den modne kvindes dating-smerter en synlighed, som rører os. Hendes Alice er en skrøbelig kvinde, der udstråler panik, når hun undtagelsesvis får chancen for at tale om sig selv. Men heldigvis er hendes Alice også en kvinde, der prøver at navigere med en vis værdighed trods drøje hug fra dominerende mænd som Peter.
Det fine ved Mette Heenos manuskript ligger således ikke så meget i helheden, men i de mange præcise nedslag i kvindelivet, hvor vi mærker de øjeblikke, der faktisk gør ondt. Selvom man jo endelig ikke må glemme at smile.
