★★★★★☆
På filmfestivalen i Cannes modtog Ingmar Bergmans "Livets under" flere priser bl.a. en kollektiv skuespillerpris til filmens fire kvindelige hovedrolle-indehavere: Ingrid Thulin (for rollen som Cecilia), Eva Dahlbeck (Stina), Bibi Andersson (Hjördis) og Barbro Hjort af Ornäs (jordmoderen). Men også filmens manuskript, som Ulla Isaksson var ansvarlig for, blevet hædret og inspirerede 20 år senere Astrid Henning-Jensen til at lave den beslægtede "Vinterbørn" baseret på Dea Trier Mørchs roman. Begge historier udspilller sig på en fødeklinik, hvor man følger en lille gruppe kvinders trængsler i den mest sårbare tid i deres liv.
Det er Ingmar Bergmans film og i særdeleshed Ulla Isakssons manuskript, der danner grundlaget for et gæstespil af La Compagnie du Passage med deres fine forestilling AU SEUIL DE LA VIE på Teatret ved Sorte Hest. Sproget er fransk, men de svenske navne er bibeholdt og vi får da også en håndfuld svenske gloser – på nydeligt svensk, da flere af de medvirkende faktisk har nordiske rødder.
Pernille Bergendorff lægger ud med et intenst portræt af den neurotiske Cecilia, der har mistet det barn, som hverken hun eller manden tilsyneladende ønskede og som nu føler sig overbevist om, at hun ikke kan få børn igen. Sofia Maria Efraimsson gør et stærk indtryk, som Stina, den umiddelbart mest overskudsagtige kvinde på afdelingen, indtil tragedien også rammer hende. Pénélope Driant er ganske rørende som Hjördis, der igen er blevet gravid i al for ung en alder. Hun har tilmed forsøgt at fremkalde en abort, fordi hendes mor havde sagt til hende ved afrejsen, at hun kunne vove på at komme hjem med et barn. Gwladys Rabardy fuldender firkløveret som den umiddelbart kølige jordmoder, der dog viser sig at have hjertet på rette sted.
Hélène Darche har ikke blot oversat og sørget for den velfungerende kliniske scenografi, men står ligeledes som ansvarlig for den formfuldendte iscenesættelse, der får fire meget forskellige skuespillerinder til at yde sublimt samspil. Vi savner slet ikke mændene, selvom de i filmen blev spillet af unge udgaver af Max von Sydow og Erland Josephson.
AU SEUIL DE LA VIE fremstår som den hidtil smukkeste markering af Bergman-jubilæet og samtidig en utilsløret hyldest til kvinder og kvindelige skuespillere. Helt i Bergmans ånd.
(Michael Søby)
