★★★★★☆
Det vrimler med mesterlige portræt-dokumentarfilm i øjeblikket og en af de allerfineste er denne om danseren Rudolf Nureyev. Instruktørerduoen David og Jacqui Morris formår med Dame Siân Phillips som en forbilledlig fortæller at gøre den store politiske historie, hvori Nureyev var en ikke ubetydelig brik, levende.
Vi bevæges samtidig af en personlig fortælling om en mand, der trods alt nåede at få sluttet ringene i sit liv og sin karriere, inden hans alt for tidlige død af aids.
Rudolf Nureyev er forblevet ballettens største mandlige superstjerne, og den lidenskabelige tilbedelse han blev udsat for, kunne kun sammenlignes med stumfilmstjerne Rudolph Valentinos.
Det var derfor ikke overraskende Nureyev, der i 70erne portrætterede ham på film – en begivenhed, der dog ikke omtales i filmen.
Det er nemlig balletten, der var hovedfokus i Nureyevs liv og derfor også i filmen. Vi får sågar balletsekvenser, der i dans illustrerer Nureyevs livskampe parret med et utal af fortryllende optagelser fra hans utallige sceniske triumfer.
Men også talrige sjældne interviews og andet spændende arkivmateriale kombineret med interviews med diverse kolleger inklusive vores egen Vivi Flint bidrager til at gøre dette til den definitive dokumentarfilm om Nureyev.
Hans forhold til elskeren Erik Bruhn og til den aldrende ballerina Margot Fonteyn analyseres grundigt. Og gennem alt fornemmer vi båndet til fødelandet – helt frem til den bitre slutning.
NUREYEV er funklende og forførende dokumentarfilmkunst, som man samtidig bliver klogere af at se.
