★★★☆☆☆
Romantiske komedier er i Hollywood-regi blevet en udskældt genre, og det er i grunden synd for nogle af filmhistoriens hovedværker hører faktisk til den kategori. I Frankrig har Catherine Deneuve i flere år brilleret som komedienne i film af denne type og bl.a. skabt mere opmærksomhed omkring diversiteten indenfor ældre kvinders seksualitet.
Franck Dybosc forsøger med ALT FOR KÆRLIGHEDEN ("Tout Le Monde Debout") at sætte fokus på handikappedes seksualitet, men hans tilgangsvinkel virker uheldigvis alt for nuttet og sødladen til, at vi for alvor kan tro på historien.
Han spiller selv hovedrollen og ligner mest et udklip fra et herremode-katalog, men tror desværre lidt for meget på sin egen charme til at overbevise om dens eksistens.
Bedre går det for Alexandra Lamy, der næsten demonstrativt agerer verdens smukkeste og mest smilende kørestolsbruger i en grad, så man omtrendt får lyst til at vælte hende. Bare et anstrøg af realisme ville have klædt filmen og havde måske reddet skuespillerne, selvom det idiotiske plot hele tiden spænder ben for basal fornuft.
Elsa Zylberstein får dog tegnet et kært portræt af den forsmåede sekrætær og vi får et (sidste?) gensyn med den store komedieskuespiller Claude Brasseur i rollen som aldrende far.
Filmens højdepunkt bliver dog en sang med den nyligt afdøde sanger og skuespiller Charles Aznavour. Her fornemmer man den elegance og det raffinement, som ALT FOR KÆRLIGHEDEN ellers mangler fatalt.
