HALLOWEEN

★★☆☆☆☆

Janet Leigh fik sit livs rolle i Alfred Hitchcocks mesterværk "Psycho" og modtog tilmed en Oscar-nominering for sin intense indsats. I det følgende årti opnåede hendes datter Jamie Leigh Curtis en vis opmærksomhed i B-filmen "Maskernes nat ("Halloween"), der blev kult blandt diverse drengerøve, men som dog stadig er en B-film.

Filmen fik et væld af efterfølgere, hvoraf dette seneste udspil velnok er den bedste, men vi er end ikke i nærheden et kvalitetsgys som "Psycho".

Som skuespiller har Jamie Leigh Curtis aldrig haft moderens eller faderen Tony Curtis’ talent. Man ser det især i grædescenerne, hvor instruktørerne ofte må klippe væk fra hende. Men en vis djærvhed kan man ikke fratage hende, og den ujævne instruktør David Gordon Green udnytter hendes råstyrke.

Jamie Leigh Curtis’ samlede portræt af den traumatiserede Laurie Strode er det også hendes bedste bud på en egentlig skuespillerpræstation i dramatisk sammenhæng, men hun forekommer stadig mere hjemmevant i folkelige komedier som "Bossen og bumsen" og "Fisken, de kaldte Wanda".

HALLOWEEN ville være en tiltrængt afslutning på serien, men det virker uærligt, at man påstår, at dette bliver den sidste film i serien, når slutningen faktisk giver mulighed for en efterfølger. Vi ser naturligvis ikke Michael Myers dø, vi tror bare, at vi ser det.

Der skal nok være dem, der opfatter filmens slutbillede som en hyldest til de Me Too-kvinder, der har taget kampen op mod mandlig undertrykkelse.

Men man gør i alle henseender klogest ved at anskue filmen som endnu en tarvelig gyser. Begynder man først at analysere filmen og valgene af ofre (en dreng, der hellere vil danse end gå på jagt, unge der ryger hash, journalister, en ung fyr, der formaster sig til at give en pige et kys), mærker man for alvor de mørke skygger fra Trumps USA – og de er egentlig uhyggelige alle årets dage.