MATANGI/MAYA/M.I.A.

★★★☆☆☆

Sangerinden M.I.A. er et betydeligt navn i England, men har endnu ikke fundet det store publikum i Danmark trods bemærkelsesværdige sange som "Pull Up the People". Hendes flerkulturelle baggrund præger hendes musik, og især det foreløbige hovedværk, albummet "Arular", fik anmelderne til at spære øjnene op.

Filmens titel MATANGI/MAYA/M.I.A. afspejler ikke blot tre forskellige faser i sangerindens liv, men også tre forskellige identiteter. Hendes tamilsk-srilankansk oprindelse ses i navnet Maya Arulpragasam, men hun har indspillet plader i både Trinidad og Jamaica, og er faktisk født i England.

MATANGI/MAYA/M.I.A.er dog ikke blot en musikdokumentar, men også en fortælling om en stærk pige, der nægter at lade sig kue og som instinktivt gør oprør mod samfundets stereotyper. Hendes aggressive politiske engagement og en barsk video har dog også givet hende en del fjende.

MATANGI/MAYA/M.I.A. har primært interesse, hvis man har et forhold til hendes musik eller på anden vis kan relatere til den vilde udvikling, hun har gennemgået.

(Michael Søby)