★★★★☆☆
Metropolis er navnet på et kunstnerisk laboratorium for udviklingen af den kreative by. I samarbejde med KIT (Københavns Internationale Teater) præsenterer de et hollandsk gæstespil med titlen FOR THE TIME BEING, der på ganske original vis spider byens stress og jag – men gør det med humor og dynamik.
Boukje Schweigman er ansvarlig for den fortræffelige kaoskoreografi, hvor publikum blander sig med med aktørerne – eller er det omvendt?.
Vi lukkes i al falde ind i et rum, hvor 11 unge – 1 kvinde og 10 mænd – står som fastfrosset i een bevægelse. Efter en rum tid begynder de at røre på sig, og pludselig drøner de rundt i mellem os – fortravlede og overivrige. De begynder også at reagere på publikum. I første omgang ved at se på os individuelt, så ved at komme med lyde i et forsøg på kommunikere med os og til sidst ved berøring.
For nogen vil det nok virke anmasende og grænseoverskridende, men premierepublikummet tog godt imod de sympatiske unge, der synes at have god fornemmelse for, hvornår de går for langt.
Da lyset så slukkes, intensiveres oplevelsen. Bagefter begynder man at samle små kasser til at bygge en cirkel rundt om publikum. Vi opdager, at cirklen ikke har nogle udgange, men at det alligevel er lykkedes for de medvirkende skuespillere at undslippe, og vi spekulere over, hvordan vi selv kommer ud.
Gennem sprækkerne mellem kasserne aner vi lys og liv udenfor den cirkel alias det fængsel, som man selv har været med til at bygge.
Symbolikken er klar, og selvom nogle af de enkelte sekvenser bliver for lange, så føler vi os generelt godt underholdt i de 70 minutter eksperimentet foregår, og hovedparten af publikum har tydeligvis lyst til at interagere med de medvirkende.
FOR THE TIME BEING bliver ikke nødvendigvis stor kunst, men et lille sundt åndehul i en travl hverdag har også sin berettigelse.
