★★★☆☆☆
Så er Mads Brügger på banen igen. Jo, det var ham med den i al fald semi-dokumentariske film "Ambassadøren", hvori han selv – helt i filmens ånd – indtog titelrollen. Filmen udstillede dansk arrogance og idioti i møde med andre kulturer.
Dengang var det afrikanere, der gik ud over, og i SANKT BERNHARD SYNDIKATET er det kineserne, der står for skud. Igen een langstrakt vittighed, der dog til dels bliver reddet af Lærke Sanderhoffs manuskript.
Mads Brügger har denne gang allieret sig med Rasmus Bruun og Frederik Cilius, der hittede med Den Korte Radioavis, men som skuffede fælt som scenekunstnere i "Det skide show". Filmmediet viser sig at være mere nådigt, selvom man føler sig overbevist om, at skuespillere med erfaring i og evne for at lade karakterer udvikle sig kunne have gjorde bedre fyldest.
Frederik Cilius virker mopset det meste af filmen, og det kan egentlig godt blive trættende at se på. Rasmus Bruuns fjollerier skal der nok være nogen, der forveksler med morskab, men i filmens sidste scener, hvor han for alvor skal vise sit værd som skuespiller, falder han pinagtigt igennem.
Vi følger de to entreprenører på deres tilsyneladende håbløse mission i Kina, hvor de har planer om at finde investorer til en hundeby forbeholdt ædle Sankt Bernhard hunde. Vi er med til talrige møder og pr-fremstød, og det ender altsammen flovt, hvilket i længden bliver trættende.
For SANKT BERNHARD SYNDIKATET er en to’er, der trods nye omgivelser ligner etteren for meget rent indholdsmæssigt. Vi har derfor stadig til gode at se, om Mads Brügger og co. har andet og mere at byde.
