★★★★★☆
Hvad er det, der gør et sted til et hjem? Den danske instruktør Boris Benjamin Bertram forsøger at finde svar i det betagende og tankevækkende dokumentarfilm THE HUMAN SHELTER, der åbner Copenhagen Architecture Festival den 2. maj 2018.
På en lille time besøger vi ni forskellige lande på fire kontinenter og får vidt forskellige bud på et hjem. Et kogeblus synes at være en fællesnævner, men det er egentlig i skildringen af mangfoldigheden, at filmen for alvor gør os klogere.
De tre fotografer Henrik Bohn Ipsen, Adam Philp og Lars Reinholt har på skift gjort ham følgeskab og resultatet forekommer alligevel utrolig homogent.
Man fornemmer i samtlige scener et nænsomt forsøg på at afkode det pågældende hjems hemmelighed og et visuelt udtryk, der tager udgangspunkt i det pågældende sted fremfor en på forhånd alt for stram dikteret æstetik. Det gør oplevelsen af hvert enkelt hjem til en oplevelse.
Det er sundt at blive påmindet om, at der i Lagos findes et gigantisk slumkvarter på vandet, hvor hundredvis af mennesker tilbringer deres liv. Og at der i Uganda findes en ældre mand, der bor i et lille træhus i toppen af et stort træ.
I Tokyo finder man en lejlighed på 6 kvadratmeter, der også udgør et hjem og man forbløffes ligeledes over de samiske nomader, der kan etablere et hjem i øde sneklædte egne uanset kuldegrader.
Størst indtryk gør besøget i en flygtningelejr udenfor Mosul, hvor beboerne forsøger at sætte et personlige præg på de specialdesignede kontainerkasser, der nu må fungere som hjem, med de sidste minder fra deres tidligere liv.
THE HUMAN SHELTER er et fornemt startskud for et spændende festivalprogram, men også en film, der sagtens kan stå på egne ben, når festivalen er slut.
