★★★☆☆☆
Elvira Linds nydelige dokumentarfilm skildrer en moden moderne danserinde, der er nået til en skillevej i sit liv.
BOBBI JENE har tilbragt størstedelen af sin karriere i Israel som en væsentlig del af det berømmede Batsheva Dance Company, men nu har hun fået behov for at vende tilbage til sine rødder i USA for at udvikle sig som grænsebrydende solokunstner. Det er dog ikke et valg uden omkostninger, når ens unge kæreste stadig overvejer om han skal flytte med.
Vi trivler aldrig på BOBBI JENEs kunstneriske integritet, og når hun danser, virker det som om, at hun får afløb for de frustrationer, som privatlivet rummer. Men vi ser også, at et langt liv i ensemble kan skabe et behov for at stå på ejne ben, og at grænsen mellem selvrealisering og egoisme til tider kan synes usynlig.
BOBBI JENE skyr ikke nøgenhed – hverken i kunsten eller livet, men filmen forekommer alligevel lovlig pæn i forhold til den ildre sjæl, som den portrætterer. Lidt mere vildskab og vovemod ville have gavnet det endelig resultat, der dog forbliver loyal mod sin hovedperson.
