★★★★☆☆
Cinemateket i København forsømmer ikke iransk film. Det er skam heller ikke et uinteressant land, og hvis filmene derfra fungerer talerør for den brede befolkning, og det gør de tilsyneladende et langt stykke af vejen, så er foråret på vej til Iran.
Teknisk set skal man dog endnu ikke forvente nybrud, og den konventionelle fortælleform, der kendetegner størstedelen af de iranske film, vi ser herhjemme, opvejes af nødvendige historier fra nutidens Iran.
I NAHID får vi dog en fornemmelse af, at visse samfundsforhold og ikke mindst kønsroller trænger til modernisering, hvis de skal på omgangshøjde med den vestlige verden, der dog halter bagefter på andre punkter.
NAHID ejer ikke den tyngde eller friskhed som kendetegner iranske hovedværker som "Hvor er min vens hus?", "Cirklen" eller "Nader og Simin – en separation", selvom Sareh Bayat, der spiller NAHID, også medvirkede i sidstnævnte.
Men NAHID har en udmærket miljøskildring og en oprigtig vedholdenhed, som gør indtryk og lader os forstå, at her er noget på spil. Men det ændrer ikke ved, at udnævnelsen af denne film til månedens film først og fremmest synes at have politiske eller personlige motiver fremfor filmkunstneriske. Atter er det kvindens lavstatus i ægteskabelig sammenhæng, der fokuseres på.
Instruktøren Ida Panahandeh er også repræsenteret med sit seneste værk "Israfil" i forbindelse med "IRAN NU"-kavalkaden i Cinemateket, der løber frem til den 28ende april.