★★★★★☆
Ingen anden filmfortælling formår som "Tuntematon Sotilas" alias DEN UKENDTE SOLDAT i den grad at fange den finske befolknings opmærksomhed generation efter generation. Väinö Linnas roman er blevet filmatiseret tre gange med ca. 30 års mellemrum, og hver gang med rekordstore publikumstal.
Edvin Laines udgave fra 1955 blev i sin tid set af over halvdelen af FInlands befolkning, og vises hver år på finsk tv på Nationaldagen. Filmens karakterer er blevet folkeeje i Finland – ligesom Matador-karaktererne blev det i Danmark. Laines version vandt da også Jussi-priser (den nationale filmpris i Finland) for produktion, instruktion, manuskript samt Åke Lindman og Veikko Sinisalos spil i hovedrollerne.
Rauni Mollberg, manden bag "Jorden er en syndefuld sang", et andet af finsk films hovedværker, fik til opgave at lave den første farve-version i 1985. Denne film var mere trofast mod forlæget og mere realistisk i sin filmiske form. Ligesom originalen vandt den Jussi-priser for bedste instruktion og bedste skuespillere (Paavo Liski og Risto Tuorila), men helt så elsket som originalen blev trods alt aldrig, selvom den fik status som Finlands officielle Oscar-bidrag.
Aku Louhimies udgave kom i 2017 og markede samtidig 100-året for Finlands selvstændighed. Han nyder godt af de tekniske fremskridt, men karakterudviklingen er på manuskriptplan ikke helt på højde med de to foregående film. Skuespillerne gør det dog fint på de givne betingelser og atter engang var der Jussi-priser at hente. Bortset fra Eero Ahos hovedrolleindsats blev det dog "kun" præstationer i de tekniske kategorier (klip, lyd og sminkning), som modtog hæder. Som plaster på såret modtog den seneste udgave dog en velfortjent publikumspris.
DEN UKENDTE SOLDAT minder et internationalt publikum om Finlands enestående indsats under anden verdenskrig, og den veludviklede frihedstrang, der altid har synes tæt forbundet med den finske folkesjæl, illustreres smukt med billeder af nøgne badende soldater først og sidst i filmen.
Den barske virkelighed bliver både dem og os bekendt i dette epos, der i sin internationale version varer ca. to timer og et kvarter, mens den finske udgave sniger sig op mod de tre timer. Redigeringen har muligvis været en nødvendighed, men det er som om, at man i for høj grad har ladet action-scenerne blevet tilbage, hvor filmen måske havde haft endnu større vægt, hvis man også i international sammenhæng havde troet mere på udviklingen af de enkelte karakterer.
Men hvorom alting er, så er også den seneste udgave en betydelig bedrift, der skal være mere end velkommen i de danske biografer. For historien om DEN UKENDTE SOLDAT – og hans betydning for finnerne – fortjene at blive mere udbredt herhjemme.
