★★★★☆☆
Forestillingen SUKKER, som teatret Republique præsenterer på lille scene i et ambitiøst samarbejde med Det Olske Orkester, er første del af en trilogi om vor nations selvhad: Danmark mellem skam og selvovervurdering.
Vi kommer på en farefuld rejse til Vestindien, hvor slavekolonier skaffer sukker til Danmark længe efter at slaveriet officielt er blevet ophævet.
Scenografen Jesper Lawaetz har tryllet med både lyset og rummet, og takket være nogle særdeles velfungerende gulvprojektioner, mærker vi både det brusende hav, der får skibet til at gynge, og flammerne fra den ild, der markerer slaveopstanden på St. Croix.
Signe Beckmanns kostumer er ligeledes en visuel fornøjelse, og sorte poser over hovederne på skuespillerne bruges enkelt og effektivt til at understrege slavernes lavstatus.
Lotte Faarups iscenesættelse fremstår bedre end hendes manuskript og er årsagen til, at vi føler os ganske godt underholdt, selvom historien er længe om at samle sig. Musikalsk får vi et mix af klassisk (lutter hvide komponister) som konstrast til afrikanske og afro-amerikanske evergreens, som vi genkender fra diverse Alvin Ailey-gæstespil.
Af de seks skuespillere glæder man sig primært over de kvindelige medvirkende. Ditte Laumann bekræfter sit originale talent i rollen som skibsdrengen og Sofie Ebbesen Nielsen har poesi i både fremtoning og stemme som som fager jomfru. Mireia Serra finder stærke udtryk for menneskelige lidelser hos begge køn, mens Angelina Watson brillerer med aftenens fineste diktion.
Det skal blive spændende at se, hvordan dette projekt udvikler sig. Denne første del forekommer i al fald lovende, omend med plads til forbedringer – ikke mindst ved skrivebordet.
