OSCAR-NOMINEREDE ANIMEREDE KORTFILM 2018

★★★★★☆

Dear Basketball *****

Garden Party ******

Lou *****

Negative Space *****

Revolting Rhymes ****

Spillefilmene løber oftest med det meste af opmærksomheden i det årlige Oscar-ræs, men også i år er der god grund til at holde et vågent øje med kortfilmskategorierne – ikke mindst de fem korte Oscar-nominerede animationsfilm. Ligesom blandt de lange animationsfilm er det lykkedes at finde frem til fem film, der alle fortjener hæder.

Favoritten DEAR BASKETBALL er en håndtegnet kærlighedserklæring til den bold, som gjorde Kobe Bryant til en superstjerne indenfor sin sportsgren. Han har selv instrueret filmen samme med veteranen Glen Keane og sammen med John Williams, den mest Oscar-nominerede filmkomponist gennem tiderne, sørger de for, at vi rent følelsesmæssigt ikke efterlades uberørt.

DEAR BASKETBALL minder os desuden om, hvor lidt afroamerikansk kultur har fået mulighed for at påvirke animationsgenren gennem tiderene, og det kan meget vel blive afgørende i år.

Rent teknisk forekommer den franske GARDEN PARTY I(af Victor Caire and Gabriel Grapperon) at være årets øvrige kandidater overlegen. Vi befinder os i haven i et forfaldent overklassehjem, hvor de mest utrolige tudser har overtaget styringen. Det får vi en højest uventet forklaring på under den bizarre men swingende havefest.

Dave Mullins og Dana Murray har haft en stor fordel af, at deres sympatiske LOU er blevet eksponeret sammen med en de store studioers lange animationsfilm.

Filmen er på godt og ondt en typisk Oscar-kandidat om en lille bandit, der stjæler alle de andre børns legetøj, som så ender i kassen for glemte ting. Lige indtil de glemte sager rotter sig sammen og tager hævn ved at stjælke LOUs favorit-bamse. Hævnen har dog heldigvis pædagogisk karakter, fordi den ikke bare minder LOU og os om legetøjs affektionsværdi, men også om hvor meget lettere, der er at lege med andre børn, når man opfører sig ordentligt overfor dem.

Jakob Schuh og Jan Lachauers REVOLTING RHYMES har derimod en aldeles upædagoisk slutning, hvilket ikke kan undre, når der er tale om en britisk Roald Dahl-filmatisering. Filmen inddrager både Snehvide og dværgene samt Rødhætte, ulven og bedstemor, men man bør i høj grad diskutere, om den er velegnet til små børn.

REVOLTING RHYMES er da også stort set ligeså lang som de øvrige kortfilm tilsammen, men da stemmeafgiverne ved Oscar-uddellingen alle er voksne kan dens grumme humor vise sig at være en fordel.

Den franske NEGATIVE SPACE af Max Porter og Ru Kuwahata parrer en herlig nørdet hovedperson med en ganske bevægende far-søn fortælling.

Faderen, der lærte sin søn kunsten at pakke en kuffert, er nemlig død, og det er den næsten tomme kiste, der minder sønnen om dette fællesskab og som giver os forklaringen på filmens titel.

Oscar-kortfilmene kan opleves både før og efter Oscar-uddellingen bl.a. i Cinemateket og i Vester-Vov-Vov.