★★★★☆☆
Flemming Jensen er en hyggelig mand. Nu kan han opleves i en såkaldt mini-musical, for alt skal åbenbart hedde noget med musical i dag for at sælge billetter?
Titlens ULF refererer til Ulf Pilgaard, der i lighed med titelrolleindehaveren i showet "An Evening Without Liza Minnelli" heller aldrig dukker op. Men det gør Amalie Fjeldmose, som var et fund i "Skammerens datter" på Østre Gasværk, og hun har heldigvis stadig en god sangstemme samt tilmed et vis revytalent, der fortjener flere chancer.
Iscenesætter Lars Knutzon sørger for, at et par klassiske revynumre får en moderne drejning, og Flemming Jensen har sågar flere nye vittigheder på repertoiret. Størst lykke gør bemærkningen om, at Inger Støjberg er "af anden etisk herkomst". Det er der vist efterhånden mange, der vil skrive under på.
Bertel Haarder, der alt andet lige har en vis autoritet i stemmen, speaker en tekst om at slukke for mobiltelefonerne. Et sjovt tænkt indslag, der dog understreger Bertel Haarders velkendte hykleri, eftersom han selv ikke blot glemte at slukke, men rent faktisk talte i mobiltelefon under et show med Anders Bircow i Glassalen. Og det på et tidspunkt, hvor Haarder selv var kulturminister.
Flemming Jensens foredrag af en besk Børge Müller-tekst blev sammen med en smuk kærlighedserklæring til Grønland aftenens højdepunkter. For de viste os, at Flemming Jensen ikke behøver at være sjov for at være god. Heldigvis er der både sjov og alvor i MIG & ULF, og forestillingens titel synes da også inspireret af de danske titler på mange bittersøde Woody Allen-film.
Altid veloplagte Lars Fjeldmose står for musikken, mens Kirsten Brink tegner sig for den beskedne indpakning. Mini-musical eller ej, der er lune nok i MIG & ULF til, at det såkaldte grå guld vil forstå at værdsætte forestillingen på den kommende turné.
