DON’T LEAVE ME ALONE

★★★★☆☆

Tales of a Nordic Mind **
Lamento Della Ninfa *****
Frame of View *****

Helt homogen kan man ikke kalde danseforestillingen DON’T LEAVE ME ALONE, men to ud af tre værker er så glimrende, at det så rigeligt er turen op til Operaens Takkelloft værd.

Dansk Danseteater lægger ud med Wubkje Kuindersmas "Tales of a Nordic Mind", en rigelig dyster sag, der aldrig for alvor kommunikerer med sit publikum og musikalsk tilmed lidt af en rodebutik. De store rammer med transparent glas får danserne til at fremstå som druknede mennesker under den nordiske is. Først mod slutningen vækkes de til live og søger kontakt med hinanden. Men det er desværre for sent.

Heldigvis får vi en lille lækkerbisken inden pausen i form af "Lamento della ninfa" ("Nymfens klagesang"). Stephen Shropshires koreografi rummer ægte passion og danses lidenskabeligt af australske Jessica Lyall, græske Stefanos Bizas og italienske Fabio Liberti til Ane Bruns inciterende "Oh Love".

Den afsluttende dans "Frame of View" rummer både substans og store følelser i sin udforskning af vores behov for at være sammen med andre såvel som behovet for at være alene. De farverige kostumer, nogle velvalgte musikindslag og vekslen mellem alvor og sjov gør forestillingen til en udelt fornøjelse.

Men det er i de stille passager, hvor kontrasten til de feststemte mennesker inde ved siden af bliver størst eller hvor konturerne af et ansigt udefra i døren umuliggør en solotilværelse, at Didy Veldmans sprudlende koreografi kulminerer. På lydsporet synger Nina Simone Jacques Brels udødelige "Ne me quitte pas", og giver os samtidig titlen på denne moderne balletaften: DON’T LEAVE ME ALONE.

Forestillingen står på Dansk Danseteaters hjemmeside til at vare ca. 80 minutter, men på premiereaftenen tog den næsten to timer inkl. pause. Det har publikum krav på at vide, inden de kommer ud til Operaen.