★★★☆☆☆
Der findes stadig folk, der synes det er vigtigt, hvor mange Star Wars sequels og prequels, der er lavet. Svaret bør være et entydigt: NOK!
Den seneste film i den tilsyneladende uendelige serie er hverken værre eller bedre end de fleste andre i serien, og det er måske dens problem?
Mark Hamill er ikke blevet en bedre skuespillere med årene, selvom alderens tyngde klæder ham i rollen som vor helt Luke.
Filmen er dog dedikeret prinsesse Leia alias Carrie Fisher, der døde sammen døgn som sin mor, den store skuespillerinde Debbie Reynolds. Fisher, der med tiden blev en habil skuespiller, nåede sit kunstneriske højdepunkt som forfatter til Mike Nichols¨sylespidse komedie "Postcards From The Edge" (på dansk: "Smil, vi er på"!) . Hun vil formodentlig have hadet den sentimentalitet, hvormed hendes karakter omsluttes i denne film med John Williams kvalmende musik som tro følgesvend.
Teknisk set har man dog ikke grund til at klage og nogle flotte krystalræve lyser op rent visuelt. Komikken virker stadig mere pjaket end sjov, og stemmerne til diverse droider og robotter forekommer unødigt latterlige.
Daisy Ridley og John Boyega savner personlighed nok til at fænge, så går det trods alt bedre for Adam Driver og Domhnall Gleeson i et par skurkeroller. Bedst fremstår dog Oscar Isaac (der p.t. kan nydes i "Suburbicon") og Laura Dern (fra tv-serien "Big Little Lies).
STAR WARS: THE LAST JEDI forbliver dog mere af det samme, og det er desværre nok for nogen.