HOLGER BLOM
af
Marianne Verge
Forlaget Gyldendal
★★★★★☆
Marianne Verge har begået en prægtig bog om modekongen Holger Blom.
Det var Holger Blom – og mænd som ham – , der inspirerede Lise Nørgaard til at skrive historien om Daniel og Hr. Jørn i Matador. Ligesom Daniel måtte Holger Blom gøre sig fri fra provinsens snærende bånd for at realisere sig selv i storbyen og ligesom Hr. Jørn (som vi i øvrigt aldrig ser i Matador) blev han synonym for alt det ypperste indenfor mode og haut de couture. Homoseksualiteten havde de også til fælles, den bragte Holger Blom øjeblikke af stor lykke, mens hans livslange kærlighed forblev arbejdet og de mennesker, der fulgte med.
Han skattede alle sine ansatte, men det var i sidste ende bærerne af hans kreationer, der fik størst opmærksomhed. Han forgudede Bodil Kjer, og var hovedansvarlig for det look, som hun havde både på scenen og privat i storhedstiden fra starten af 40erne til midten af 60erne. Men Bodil Kjer bidrog også som værdifulde sparringspartner i udformningen af diverse kjoler og dragter, og havde både den perfekte krop til og det perfekte blik for Bloms kunstværker.
Men også velskabte skuespillerinder som Helle Virkner, Lily Weiding, Susse Wold og Ghita Nørby oplevede den fryd, det var at blive klædt på af Holger Blom. Hans internationale klasse var indiskutabel og selvom han kostede de danske teatre en formue, så var han uhyre generøs overfor sine nærmeste venner. Kongehuset fik da også glæde af ham – og han nåede blandt andet at kreere Prinsesse Anne-Maries brudekjole, inden sin død i 1965.
Marianne Verges fortid på Dansk Designskole kommer i denne bog til sin ret, fordi man virkelig fornemmer en sans for Holger Bloms sublime kunst. Billedmaterialet forekommer at være uhyre velvalgt og tilmed smukt gengivet, og det eneste vi egentlig savner er et personregister bagest i bogen. Der finder vi til gengæld indholdsfortegnelse, kildehenvisninger etc.
MODEKONGEN HOLGER BLOM fremstår som en uhyre velfortjent hyldest til en stor mand, der givet ville have værdsat den gode smag, som Marianne Verge udviser i sin tilgang til privatlivet såvel som det livsværk, der burde have sit eget museum.
