★★★★★☆
Birgitte Stærmose gør et fornemt comeback som spillefilmsinstruktør med balletdramaet DARLING. Sammenligninger med Darren Oronofskys "Black Swan" synes uundgåelige, men falder ikke nødvendigvis ud til den amerikanske films fordel.
Birgitte Stærmose og hendes medforfatter Kim Fupz Aakeson undgår således al form for effektjageri i et efter danske forhold uhyre stramt manuskript, og resultatet udebliver ikke i form af en både intellektuel og følelsesmæssig stimulerende film.
Et raffineret kameraarbejde indfanger på forbilledlig vis de personlige kampe, som hver eneste af filmens karakterer synes at kæmpe med, og samtidig afspejles balletmiljøets skønhed og kulde.
Danica Cuckic har aldrig været bedre på film end her. Rystende er hendes udvikling fra feteret diva til emotionelt ringvrag, og vi forstår hvert et skridt, der bringer hende derhen. Bodil-statuetten for bedste kvindelige hovedrolle kunne meget vel havne i hendes favn til næste år.
Gustaf Skaarsgaard – den velnok mest talentfulde af alle Skarsgaard-brødrene – formår også at få et helt menneske ud af rollen som hendes samarbejdspartner. Ulrich Thomsen får tilmed varieret sin sure mand-attitude som den forsmåede og kyniske balletmester.
Som ikke mindst Svend Gades "Balletten danser" (med en purung Bodil Kjer i sin første egentlige filmhovedrolle) viste i 1938, så er det slet ikke nemt at forene kunstarterne. Med Birgitte Stærmoses DARLING får vi for første gang en dansk spillefilm, der formår at løfte opgaven.
