★★★★☆☆
På Husets Teater fortsætter Jens Albinus og co. den kompromisløse linie, som der står stadig større respekt omkring i branchen. Iscenesætteren Tue Biering tager udgangspunkt i Sylvester Stallones gennembrudsfilm, John G. Avildsens Oscar-belønnede "Rocky, som Albinus formaster sig til at kalde "en af filmhistoriens helt store mesterværker" i programmet…
Sympatiske Morten Burian genfortæller meget længe filmens historie, men først da en død gris hentes på scenen for at agere boksebold fra Burian, fanger man et relativt ungt publikums opmærksomhed.
De løftede pegefingre i Tue Bierings tekst kan også godt blive for meget for ældre generationer, når Rocky skal gøres til talsmand for de udstødte og chanceløse. Først da bloddækkede Rocky selv hænger nøgen og dingler som den døde gris, får vi for alvor nogle teaterbilleder, der gør indtryk.
Biering forsøger frækt at konfrontere os med vor tids udstødte og lader denne aften en forhadt DF-kvinde holde tale. Mere sølle kunne det heller ikke blive. Men om hendes påstand om en sammenhæng mellem antallet af udlændinge og antallet af voldtægter tages for gode varer af et naivt ungt publikum er straks en anden og mere alvorlig sag – også for Husets Teater.
Det forbliver dog heldigvis Morten Burians aften. Uanset om man synes, at han hører blandt sin generations dygtigste skuespillere eller ej, så fortjener han atter respekt for den måde, at han både med krop og sjæl stiller sig til rådighed for en rolle.
Fremstår den samlede forestilling interessant men ikke uproblematisk, så har man kun lovord tilovers for Morten Burians forvandling fra fortæller til skuespiller. Havde der blot været mere drama og mindre politik, ville ROCKY! for alvor ha’ sejret – også på dansk grund.
