★☆☆☆☆☆
Selv hvis man virkelig indstiller sig på at være åben overfor en bevidsthedsudvidende rejse i filmisk form, kan resultatet ende helt igennem utilfredsstillende.
Den sikkert intelligente instruktør Phie Ambo agerer rejseguide, og man føler sig henvist til en af de gyselige fysisktime fra skoletiden, hvor man blev belært om elektroner og partikler. Billedesiden virker ikke specielt interessant, og retfærdiggør ihvertfald ikke, hvorfor denne bevidsthedsrejse skulle dokumenteres på film.
Phie Ambo føler sig både langt fra og tæt på sit emne, og hvad skal vi så bruge den information til? Humor synes ikke at være hende beskåret, men der er nu heller ikke meget af grine af i dette kedsommelige forsøg på at indfange filosofi i billeder.
Videnskabelige kæmper som Bohr og Ørsted luftes, men man lover sig selv ikke at skrige, hvis der kommer flere navne på kloge hoveder, selvom man sidder man følelsen af, at de blot skal retfærdiggøre dette selvhøjtidelige egotrip.
En lille pige, der føler hun kan tænke som et dyr og en kvinde som græder, da hun via en anden kvinde får en hilsen fra en afdød ven, får næsten karakter af følelsesporno, og skal tydeligvis danne kontrast til den meget ævl om bevidsthed.
Man kan til slut konkludere, at man næsten har kedet sig til bevidstløshed, men det formår Phie Ambo sikkert også at se noget interessant i.
