★★★★★☆
August Strindbergs skuespil om FRØKEN JULIE er på sin vis dansk, eftersom dramatikeren skrev det under et ophold i København. Mange husker sikkert Alf Sjöbergs prisbelønnede filmatisering med Anita Björk som "Frk. Julie".
Staffan Valdemar Holm lader i sin iscenesættelse to af teatrets ældre skuespillere, men har en ide med det. For den sociale fornedrelse bliver dybere, når den er foregået gennem et langt liv, og de ydmygelser som FRØKEN JULIE udsætter tjenestefolkene Jean og Kristin for, får derved en historisk dimension.
Talentfulde Amanda Collin, der modtog en Reumert-nominering for Mungo Parks "H.C. Andersens samlede værker" har godt fat i portrættet af den forkælede overklassepige, der vil svine sig selv til. Men rent vokalt bliver hun for skinger til, at vi gider at interessere os for hende i længden.
Så i denne opsætning bliver Jean og Kristin de egentlige hovedpersoner. Vi ser i Jean en mand med sans og smag for de gode liv, men som stadig forsøger at modstå den unge frøken, der ellers frister både fysisk og økonomisk.
Jean vækker også Kristins begær og med brændeovnen som slet skjult fallossymbol forsøger hun at vægge hans begær for gud ved hvilken gang. Hendes had til den dekadente overklasse som frøken Julie personificerer er grænseløst, men hun kender samtidig sin plads, og må begrave sig i sin egen seng, når Frøken Julie bestiger hendes Jean.
Henning Jensens Jean rummer et væld af nuancer. Han er en aldrende charmør, der stadig har den rappe replik og glimtet i øjet, når omstændighederne tillader det, men samtidig et offer for det lange liv i tjenesten, som han har levet.
Mindst ligeså fremragende er Kirsten Olesen som den sammenbidte liderlige Kristin. En næsten fysisk forkrøblet kvinde blottet for illusioner, men med et skamløst begær til sin Jean. Hans svigt bliver brændstof til hendes vrede, og vi indser, at den farligste karakter af dem alle faktisk er Kristin, fordi hun er den, der har lidt mest.
Bent Holms oversættelse bidrager til at gøre teksten helt nærværende, mens Bente Lykke Møllers trøstesløse scenografi understreger Jean og Kristins fortvivlende livsvilkår. Og når de selv i deres golde hjem bliver forulempet af FRØKEN JULIE, hvor kan de så finde hvile?
