★★★★★☆
Titlen bør ikke foveksles med Ingmar Bergman-filmen af samme navn, selvom også denne film er af høj kvalitet. Aki Kaurismäki modtog da også en velfortjent sølvbjørn på filmfestivalen i Berlin som bedste instruktør.
Vi får gensyn med flere af instruktørens favoritskuespillere – ikke mindst den tidligere Cannes-vinder Kati Outinen som en kvinde, der har fået nok af den triste tilværelse i Finland og som derfor pakker kufferterne for at tage til Mexico og danse hula-hula.
Filmen fokuserer dog primært på to paralelhistorier med mænd i fokus. Den ene agerer rejsende sælger, der forlader sin alkoholiske hustru og går på kasino for at realisere en drøm. Den anden er en syrisk flygtning, som kommer til et racistisk Finland, men lader sig ikke kanøfle. Disse to meget forskellige mænd mødes endelig i filmens sidste halvdel, og mødet får stor betydning for dem begge.
Sakari Kuosmanen og Sherwan Haji leverer begge herligt underspillede præstationer med et strejf af humor i bedste Kaurismäki-stil, men det relativt nuancerede portræt af den syriske flygtning har også en aktuel kvalitet, man ikke normalt forbinder med den finske instruktør.
Derfor forekommer instruktør-prisen i Berlin for netop denne film helt rigtig. Og når man så tilmed forkæles med diverse bizarre bud på finsk countrymusik undervejs, er det svært at undgå at smile.
