★★★★★☆
Bag titlen DANSERINDEN gemmer der sig et sensuelt kvindeportræt plantet i et fornemt genskabt tidsbillede. Hovedpersonen var i sin samtid ikke blot en original danser med flere kurver end vi sædvanligvis ser i Den Kongelige Ballet.
Men Loie Fuller slog også sine folder i andre kredse, og blev bl.a. en feteret stjerne på det vovede revyteater Folies Bergère. Hun drømte dog om at optræde på på Pariser-operaens berømte scene.
Soko (sangerinderinden Stéphanie Sokolinskis kunstnernavn) får et bemærkelsesværdigt gennembrud som den kødlige danserinde med sommerfuglekjolen. Men hun er ikke alene om at lyse.
For den guddommelige Gaspard Ulliel, som tidligere i år brillerede i en César-belønnet præstation som dødsmærket hjemvendt søn i Xavier Dolans underkendte "Det er bare verdens undergang", er aldeles fortræffelig som den sygdomsplagede sindslidende greve Louis, der betages af det dansende naturfænomen.
Mélanie Thierry har næppe heller være bedre end som Gabrielle, der kommer til at spille en afgørende rolle i danserindens liv. Lily-Rose Depp (datter af Johnny Depp og Vanessa Paradis) gør sig ligeledes fordelagtigt bemærket som den legendariske Isadora Duncan (udødeliggjort på film af Vanessa Redgrave i Karel Reitzs Cannes-belønnnede "Isadora").
Der er i den grad kælet for de atmosfæregivende dekorationer og de i sandhed udsøgte kostumer, som man efterhånden kun oplever det i franske film. Den debuterende instruktrice Stephanie Di Gustio fortjener også derfor, at DANSERINDEN finder et stort publikum herhjemme.
