★★★★☆☆
Ligesom i en anden af årets franske film ("Hjertet vej") skal vi med på operationsbordet i Emmanuelle Bercots KVINDEN FRA BREST, men også denne gang giver det god mening. For filmen omhandler, hvorledes nogle slankepiller igennem 30 år har været skyld i en række dødsfald – uden at myndighederne greb ind.
Det kan lyde som et noget trist udgangspunkt for en spillefilm, men er det faktisk ikke. Emmanuelle Bercot viste da også allerede med den skamligt oversete César-vinder "La tête hautes" med Catherine Deneuve, at hun er en glimrende instruktør og har tilmed vundet hovedrolleprisen i Cannes for "Mon Roi", hvor hun spiller overfor Vincent Cassel.
Bercots udprægede sans for filmskuespil ses i en helt igennem formidabel Sidse Babett Knudsen i den centrale hovedrolle. Ikke blot mestrer Sidse Babett Knudsen det franske, men kan også kvikt slå over i dansk, når situationen kræver det. Diverse danske kolleger i det store udland kunne lære af, hvorledes hun ganske frit og fortryllende arbejder på et fremmedsporg – tilmed ud fra en krævende dialog med mange medicinske udtryk og i et tempo, der slet ikke kan undgå at imponere.
Sidse Babett Knudsen kommer tilmed hele følelsesregisteret igennem som lægen i Brest, der sætter alt ind på at afsløre manipulation og svindel i medicinalindustrien – med stor risiko for både kolleger, familie og ikke mindst sig selv.
Men takket være Sidse Babett Knudsen ender hun ikke som en tør irriterende bitch, men fremstår i stedet som en sprudlende levende kvinde, som vi slet ikke kan lade være med at heppe på – og måske endda blive lidt forelsket i.
