LYDMÅLEREN

★★★☆☆☆

Marionet Teatret er atter rykket ind i Kongens Have, men denne gang med en mere skæv børneforestillling end vi sædvanligvis ser fra den front. LYDMÅLEREN omhandler nemlig en særling ved navn Erik Satie, der havde for vane at optage lyde og toner, som han satte sammen til musik.

Marionet Teatret fortjener al mulig ros for at ville udforske og udvide begrebet børneteatret med forestillinger som denne, men det kan ikke nægtes, at en målgruppe fra to år og op er lovlig ambitiøs, og det er dog langt fra alle børn, som indfanges af denne historie.

Der arbejdes frækt med surrealistiske elementer i forestillingen, for børn behøver ikke forstå alt. End ikke voksne fattter, hvorfor der tales fransk, når scenografien tydeligvis afspejler et dansk univers?

Men ta’ alligevel chancen i 25 minutter. For LYDMÅLEREN fremstår i mere end en forstand som en original med spilleglade rødklædte hænder, dansende noder, flyvende pærer og en (miniature-)mand ved navn Satie.