VERONIKAS TO LIV

★★★★★☆

Irène Jacob er lysende smuk som Veronika, en polsk kvinde, der måske har fransk en dobbeltgænger – eller er det omvendt? Krzysztof Kieslowskis sanselige billedsprog giver os ikke noget endeligt svar, men lader os gætte videre.

Visuelt hører VERONIKAS TO LIV til hans absolut fineste, og komponisten Zbigniew Preisner har atter formået at skabe den rent rigtige klassiske musik til den magiske billedstrøm. Rent fortællemæssigt kan historien godt frustrere tilskueren undervejs, men så må man slå sig til tåls med, at ikke alle spørgsmål her i livet besvares.

For Irène Jacob blev VERONIKAS TO LIV et gennembrud, der indbragte hende pris i Cannes, men det blev snart klart, at det krævede en Kieslowski, hvis hun skulle nyde noget ekstraordinært på film. I dag er hun stort set glemt, men poesien fra VERONIKAS TO LIV kan man ikke tage fra hende.