★★★☆☆☆
Man må lade Tom Cruise, at han har en særlig evne til at fremstå ganske velbalsameret. Og det gør ham i grunden ideel til hovedrollen i THE MUMMY. Her spiller han en antik-tyv, der inddrages i en mystisk sag om en djævelsk gammel kvindelig mumie, der bliver vakt til live.
Både Tom Cruise og medspilleren Russell Crowe leverer rutineret spil på den gammeldags måde, mens pigerne – der naturligvis er en del yngre!!! – bliver brugt mindre fordelagtigt.
Mest liv er det i Jake Johnson som Cruises makker, men Johnson bliver desværre alt for tidligt aflivet. Men i et eventyrligt B-film univers, som det man finder i THE MUMMY, er alting muligt – også genopstandelse.
THE MUMMY byder på nogle ganske gode effekter og sminkefolkene har også udført et solidt stykke arbejde.
Der lægges i den grad op til en to’er og da Tom Cruise for længst har smidt håndklædet i ringen rent kunstnerisk, forekommer det mere end sandsynligt, at vi får en THE MUMMY II.