ARNE GÅR UNDER

★★★★☆☆

Bådteatrets glimrende initiativ med en dramatikerkonkurence for dukketeater har båret frugt. Det vindende stykke ARNE GÅR UNDER stritter muligvis i flere retninger end godt er, men samtidig sprudler det af nye indfald og en livfuld frygtløshed med hensyn til både struktur og indhold.

Dramatikeren Mikkel Trier Rygaard tager os med på et syretrip af en historie gennem den suicidale Arnes lidet opløftende tilværelse, men gør det med groteks lune og social brod.

Laura Allen Müller låner en klædelig sårbarhed til såvel fortællestemmen som til Arne selv. Ligesom de øvrige medvirkende håndterer hun også opgaven som dukkefører med præcision og finfølelse. Men hele holdet arbejder optimalt sammen i Rolf Søborg Hansens foranderlige scenografi.

Flodheste og små kinesiske mænd indgår også i Arnes inferno, og hans forældre og sagsbehandlere medvirker ligeledes i form af nogle fantasifulde dukker, men man bør dog ikke tro, at dette er en børneforestilling. Iscenesætteren Rolf Heim har derimod begået originalt voksenteater af den mere spektakulære slags.