★★★★★☆
Lisbet Dahl står atter i spidsen for en festlig og farverig Cirkusrevy, og gudskelov for det. For hun har ikke ikke bare en usvigelig sikker fornemmelse for, hvordan man sætte en revy sammen, men kan stadig trykke den af på en scene. Både som en feststemt Angela Merkel, der stadig mere desperat får os til at synge med på en EU-sang, og som sig selv – divaen Dahl – med al den klædelige selvironi, vi elsker hende for.
Vi under hende i den grad en svingom med de prægtige dansere, der aftenen igennem har en fest i René Vinters opfindsomme koreografi. Ikke mindst i "Tiden" – forestillingens visuelle højdepunkt, også på grund af 25-års jubilaren Henrik Børgesens sexede kostumer.
Begreber som tid og alder synes at være gennemgående temaer i år, og den humanistiske grundtone virker velgørende i en tid, hvor de danske politiker har andre prioriteter end anstændig opførsel.
Ulf Pilgaards glasnnummer denne aften bliver Vase & Fuglsangs "Posthvor?". Her mærker man virkelige, hvilken sublim revykunstner at Ulf Pilgaard er. I stedet for blot at gå efter de komiske pointer, får Ulf Pilgaard tegnet et portræt af en hel generation, der er blevet sjoflet af det offentlige. Hvorfor fan’ var det egentlig så vigtigt, at vi skulle have det private postkasser sat op på vores bopæl, når Postnord er i gang med at nedlægge postvæsenet? Pilgaards ynde betager os lige fra allerførste replik: "Er der nogen, der har set en postkasse?"
Carl Erik Sørensens leverer to af aftenens skarpeste tekster, hvori han tager bladet fra munden. "Kagekonen"- uhyre præcist fremstillet af Lise Bostrup – rammer hovedet på sømmet og spider en vis rødhåret politikers ualmindelige dårlige smag, så det er en fryd.
Niels Ellegaard er den helt almindelig dansker, der af frygt for danskheds-kravene har udarbejdet en liste til sig selv om hvad der er dansk. Og side om side med pommes fritter og Kim Larsens første plade, finder man selvtilstrækkeligheden. "Det er sguda dansk" hedder nummeret, der afspejler Carl Erik Sørensens enestående sprogglæde.
Ellegaards numre i anden akt er dog ikke på samme tekstmæssige niveau, og man havde gerne undværet inderportrættet "Atman", det virker simpelthen for gammeldags.
Henrik Lykkegaard trækker det største læs denne aften, og er forrygende hvad enten han agerer Donald Trump, Anders Samuelsen eller Jim Lyngvild! Lykkegaards dygtighed kommer også til sin ret i "Det Nyeste Nye", der samtidig bliver en morsom "showcase" for, hvad Cirkusrevyen 2017 formår rent teknisk. Og det er ikke så lidt!
Jo, Torben "Træsko" Pedersen har god grund til at synge denne aften, for kasseapperaterne kommer også til at klinge i år. Men Cirkusrevyen 2017 er heldigvis meget mere end en god forretning. Det mærker man bl.a. i den fine lille vignet, som Ulf Pilgaard serverer mod slutningen. En kort, smuk og usentimental hyldest til en af Cirkusrevyens store mænd gennem tiden: Claus Ryskjær.
