HÜBBERIET 3

★★☆☆☆☆

"Fra Det Kongelige Teaters gamle scene proklamerede Nikolaj Húbbe stolt, at aftenens tema var fest. Et ord, der primært synes valgt, fordi det formodes at kunne sælge billetter. For aftenens indhold taget i betragtning burde forestillingen heller ha’ heddet "brokkassen".

For Balletindslagene var nemlig få og ultrakorte, og selvom Hübbe på stadig mere søgt facon prøvede at retfærdigøre sit tema, så udeblev feststemningen i den grad.
Kvaliteten fejlede intet i åbningsballetten "Falling Angels", der bød på diverse trommerytmer krydret med dyster pigedans. Men var det også festligt?

Marie Bach Hansens fortolkninger af et par Joni Mitchell-sange gør sig klart bedre i en mere intim sammenhæng og virkede sært malplacerede her. Húbbe havde også fået den ulyksaglige ide at sætte en kær lille digter til at tale suicidale transers sag som en del af festen. Værst var dog det næsten kvarter lange etnografiske indslag, hvor vi gentagne gange fik den opsigtsvækkende nyhed, at julen er forbundet med mange traditioner! Så blev vi så kloge…

Stakkels Ulrik Birkkjær fik næsten ikke lov til at danse i en beskeden (smags)prøve fra "Sylfiden", fordi Hübbe åbenbart havde så meget på hjertet, og kun kunne sige det på fransk eller engelsk. Årene i udlandet har naturligvis ikke været omkostningsfrie – heller ikke rent verbalt, men Hübbe mente sig alligevel klædt på til at kalde en udmærket men overeksponeret scene fra filmen "Festen" for "en af de bedste i dansk films historie". Rent vås naturligvis, og igen sad man og ønskede, at han blot havde koncentreret sig om at sammensætte et sprudlende balletprogram i flotte kulisser – og skruet ned for selvpromoveringen.

Selv "Rubiner" fik ikke den fornødne ro denne aften – på trods af to funklende dansere fra Den Kongelige Ballet. Måske forsvandt en del af deres værdi dog på grund af den manglende sammenhæng? Og hvad ligner det at lade aftenens eneste ægte festlige balletindslag fra den uopslidelige "Napoli" blive omklamret af et glat samba-nummer a la "Vild med dans" og et træt jazzorkester, der sang i megafon?

HÜBBERIET 3 var og blev en flov aften – ikke mindst for Hübbe. Mere ballet og mindre ordflom næste gang, tak! Men med et navn som "Hübberiet" må man selvfølgelig kunne forvente en vis portion selvfedme bliver sat til skue.