★★★★★☆
Var H. C. Andersen biseksuel? Det har der før været gisninger om, men på Teatret ved Sorte Hest lader instruktøren Lene Vasegaard H.C. Andersens brevveksling med Edvard Collin tale sit eget tydelige sprog. Vi erfarer således, at H.C. Andersen i al fald nærede en eller anden form for kærlighed til Edvard Collin, men modsat brevvekslingen i A. R. Gurneys "Kærestebreve" får man samtidig et klart indtryk af, at denne kærlighed er forblevet uforløst.
Michael Moritzen har sjældent været bedre og tegner et umådeligt vittigt men også sært bevægende portræt af H.C. Andersen. Man får virkelig en fornemmelse af, at han og medspilleren Christian Mosbæk (der ikke kan gøre for, at Edvard Collin var en ringere brevskriver end Andersen) har forstået samtlige fortolkningsmuligheder i hver en stavelse af disse breve, før de har valgt, hvilke de ville lægge vægt på. Lene Vasegaards fintmærkende iscenesættelse understreger indtrykket af et dybt gennemarbejdet tekstmateriale.
Da der primært er tale om oplæsning, ville det dog været mere bedre, hvis vi var kommet ned på en spilletid på under fem kvarter frem for over halvanden time i et hug. Men det er også den eneste anke mod denne begavede og interessante forestilling, der formår at påpege nye facetter i såvel Andersens forfatterskab som i hans personlighed. Biseksuel eller ej – Andersen var i hvert fald en mand, der i den grad hungrede efter kærlighed, hvad titlen – hentet fra et af hans breve – så smukt understreger.
