★★★★★☆
Ny nordisk dramatik behøver ikke altid at være en traurig oplevelse. Den kan man forvisse sig om på Husets Teater, hvor man opfører den norske dramatiker Erlend Loes groteske komediedrama STATUS i teaterdirektøren Jens Albinus’ dynamiske iscenesættelse.
Scenografen Rikke Juellund har fornyet teaterrummet på Husets Teater med et brag af en scenografi bestående af små øer med både grønt græs og dybe huller.
På en af disse finder vi Nina Faber – en groggy lyriker, der lige er blevet lynchet af anmelderne og som derfor igen har søgt trøst i hvidvinsflaskeform – med katastrofale konsekvenser.
Det geniale ved Tammi Østs formidable Nina Faber er, at den dybe smerte altid ligger på lur i hende. Hun er en desperado på dødsrute, men vi er med hende, fordi vi kan mærke hende. Tammi Øst kan med sine lynhurtige mentale skift i en enkelt sekvens få flere nuancer med end mange skuespilllere formår i en hel forestilling og enkelte end ikke i en hel karriere.
Morten Burian har fået til opgave at spille en række af de mænd, hun træffer i denne pressede periode i hendes liv. I forsøget på at springe de naturalistiske rammer som stykket også selv bryder, har man sat ham til at overspille flere af dem på ulidelig højlydt vis, og man må spørge sig selv, om det virkelig skal være nødvendigt for, at vi forstår hvilken sindstilstand, at Nina Faber befinder sig i?
Bedst fungerer Morten Burian i de mere afdæmpede scener som den ølmavede ex-elsker Lars og bøssesønnen, der måske ikke er bøsse alligevel. Allerfinest dog mod slutningen som skægget fan med fehår.
Men forestillingen er og bliver Tammi Østs – og kommer man undervejs lidt i tvivl om tekstens egentlige litterære værdi, så forbliver Tammi Østs Nina Faber et af teatersæsonens mest uimodståelige bekendtskaber.
