★★★☆☆☆
Team Teatret i Herning har produceret en lille finurlig forestilling kaldet MIN ARM, som p.t. gæstespiller på Edison.
Publikum bedes inden forestillingen om at lægge en genstand fra lomme eller taske i en kasse, og disse genstande bliver nu brugt i forestillingen som konkrete karakterer eller rekvisitter – blæst op på en videoskærm, så alle kan se.
Denne ganske originale ide tilfører en vis dynamik til den timelange tekst, som Tim Crouch har forfattet og Gitte Skytte oversat. Instruktøren Mads M. Nielen har været en god støtte for Claes Bang, der sørger for både vokal og visuel variation undervejs, og som har imponerende godt styr på hvilke af de relativt mange figurer, der spilles af en dåse nivea-creme, et kondom eller en nøglering.
Men mest rørende er Claes Bang i forestillingens hovedrolle: En forundret mand, der ser tilbage på et usædvanligt livsforløb. Som 10-årig dreng får han den tvangstanke at se hvor længe, at han kan holde sin arm i vejret, og hverken familien, diverse psykologer, hospitalsophold og operationer ændrer dette. Han ender derimod som kunstobjekt, og billeder af hans arm blive solgt til hele verden. Han får dermed den opmærksomhed som menneske, han måske altid har higet efter,.
Men det er først, da hans bror maler et billede af dem som børn – med den berømte arm omkring broderen – , at det synes at gå op for hovedpersonen, at han måske kunne have brugt sin arm til noget mere fornuftigt og givende for andre mennesker.
MIN ARM rammer plet i skildringen af et forunderligt livsforløb, selvom der er grænser for hvor meget man kan få ud af et bundt nøgler rent dramatisk. Men så er det jo godt, at Claes Bang er der til at peppe historien op, og selvom har ikke når samme dybder, som i monologen "Ondskaben", så har han absolut ære af forestillingen.
