★★★★★☆
Man må i den grad opfordre de mennesker, som ikke kender til Arthur Millers "En sælgers død" til at stifte bekendtskab med værket, inden man ser den iranske Oscar-vinder SÆLGEREN, da det i den grad vil øge udbyttet. Har man ikke teksten stående i reolen endnu, kan man vælge at se Volker Schlöndorffs roste TV-version fra 1985 med Dustin Hoffman og/eller Frederic Marchs Oscar-nominerede indsats i Laslo Benedeks filmversion fra 1951.
Asghar Farhadis formidable film giver os en ganske enestående mulighed for at snus til det iranske teatermiljø – med alt hvad det indebærer af censur, kønsrolleproblematik, produktionsforhold etc.
Men fremfor alt er det en film om et parforhold, der bringes i ubalance efter en uhyggelig hændelse i deres nye lejlighed. Det tilfører filmen et anstrøg af kriminalfilm, der bringer mindelser om Farhadis tidlige mesterværk "About Elly" ("Darbareye Elly"), og ligesom i hans først Oscar-vinder "Nader og Simin – en separation" ligger den egentlige konflikt i ægteskabet.
Atter engang viser Asghar Farhardi, at han ikke hører blandt de store instruktører, men at han også hører blandt verdens betydeligste manuskriptforfattere. Som i "Fortiden" påpeger han vanskelighederne ved at ignorere tidligere hændelser, hvor gode intentioner, man end måtte have om det. Men han viser os ligeledes det aldeles formålsløse ja direkte skadelige ved hævn.
Ligesom Pedro Almodóvar forstod at flette filmklassikeren "Alt om Eva" ind i "Alt om min mor", så den perspektiverede selve grundhistorien, formår Asghar Farhadi ligeledes at bruge "En sælgers død" som en raffineret spejlning af et ældre iransk ægtepar, som vi møder sidst i SÆLGEREN. Men også filmens mandlige hovedkarakter (den stressede skolelærer/skuespiller, som indbragte Shahab Hosseini prisen for bedste mandlige skuespiller i Cannes) har ikke så få ligheder med Arthur Millers antihelt Willy, der hele tiden stresser rundt, men som i grunden opnår så lidt.
Var SÆLGEREN ("Forushande") en værdig Oscar-vinder i år? Ja. Var den årets bedste udenlandske film: Måske ikke. Var den det rigtige valg? Set ud fra et kulturpolitisk perspektiv: Ganske afgjort!
