★★★★★★
Åh, hvor har vi dog savnet dem!
Bent Mejlding & Susse Wold. Dansk teaterhistories mest populære par – og ikke uden grund, tør man nok tilføje.
De har før fortolket A.R. Gurneys livskloge KÆRESTEBREVE, men næppe finere end denne jubilæumsaften, hvor de på nænsom vis tager os med på rejse gennem to meget forskellige liv.
Forestillingen spiller på Sceneriet, intimscenen under Det Ny Teater, hvor Bent Mejding blev uddannet som skuespiller (på det, der dengang hed Teaterdirektørforeningens Skuespillerskole). Det var også Bent Mejding, der stod i spidsen for den gennemgribende renovering, der gjorde Det Ny Teater til et af Europas smukkeste teaterhuse.
Bent Mejding kan fejre sit utrolige 60 års jubilæum med rollen som den potentielle træmand Andy, der heldigvis er begavet nok til at indse kvaliteterne i den ligefremme og mere flagrende Melissa. Der opstår et livslangt kærlighedsforhold mellem dem – omend mest gennem breve. I stykket første halvdel er tonen primært vittig og let, mens de og vi for alvor mærker livets tyngde mellem linierne efter pausen.
Ebbe Rode og Bodil Kjer var de allerførste, der spillede rollerne herhjemme (1989-97), og siden har mange forsøgt at gøre dem kunsten efter, men ofte knækket halsen på den afsluttende vignet, hvori den ene selv efter sin død bringer trøst til den anden. Denne vignet er udeladt i denne opsætning, selvom man er overbevist om, at netop Bent Mejding og Susse Wold sagtens kunne have spillet den hjem. Det betyder at historien ikke bliver "large than life", men til gengæld kommer til at handle om selve livet og en kærlighed, der aldrig bliver sentimental.
For sådan er den store livslange kærlighed, som vi oplever mellem Andy og Melissa, og som vi ser mellem Bent Mejding og Susse Wold under den stående applaus. Den selvsamme kærlighed, som opstår mellem to skuespillere på deres kunsts højde og deres publikum.
