★★★☆☆☆
På Mungo Park i Kolding har man i flere år forsøgt at profilere sig med moderne politisk teater – desværre med yderst svingende held.
En Yahya Hassan-forestilling svigtede forlæget og en kun tilsyneladende kritisk forestilling om den yderste højrefløj i dansk politik endte som en kanonisering af Pia Kjærsgaard, der tilmed selv har fået lov til at skrive prologen!
NATIONEN viser sig at være et mere beskedent men også mere vellykket forsøg på at lave relevant politisk teater, og tager udgangspunktet i Ekstra Bladets såkaldte debatsider kaldet NATIONEN. Ved at vælge denne titlen gøres Ekstra Bladets mest højtråbende læsere til eksponenter for det danske folkedyb, og det kan der faktisk være en ganske god mening i.
Og hvad det så for holdninger vi finder der? Rent politisk synes der at være hug til alle sider, selvom "de røde" nok hyppigst stå for skud. Men det kan til dels være farvet af, at de brugte læserbreve kan være skrevet under en mere rødlig regering, end den vi har nu.
Rent kønspolitisk står kvinderne (i denne sammenhæng primært omtalt som "kællinger") for skud, men netop fordi kønsrollerne her bliver så groteske, fremstår mændene nærmest som dyriske karrikaturer. "Ingen skal fortælle mig, hvordan man steger en bøf", grynter Frank Thiel, der har et særligt talent for at fremstille mavesure mænd.
Den kontante Christine Gjerulff bruges raffineret som offer – mod hvem mændene frit kan spotte og spytte. Men så lige før vores medlidenhed med hende løber af med os, så starter "ofret" på et langt og stadig mere aggressivt udfald mod homoseksuelle, og vores holdning til hende ændrer sig markant.
Et gigantiske tøjdyr lægger en velkommen dæmper på aggressionerne, og viser sig at indeholde det unge Marie Nørgaard. Hun er af iscenesætter Sophie Lauring desværre sat til at spille i samme toneleje som teksterne, hvilken faktisk forkleiner effekten. Derimod virker det uhyre stærkt, når det lovende talent Magnus Christensen pludselig skælder ud – en herlig kontrast til hans sympatiske udstråling.
En række musikalske indslag virker som stadig mere desperate forsøg på blot at underholde, og NATIONEN fungerer bedst, når ordene serveres rådt for usødet. Man kan mene, at den i passager udstiller folk, der hverken kan formulere sig eller stave. Men det kommer der faktisk ofte nogle forunderlige sprogblomster ud af, og begrebet "miljøteorisme" er helt klart kommet for at blive.
NATIONENs vigtigste opgave er dog, at den konfronteres os med et under-Danmark, som vi ikke længere kan ignorere. Derfor giver det god mening, at forestillingen også gæstespiller på Sjælland – pt. i Gladsaxe, der ironisk nok var Centrums-demokraternes højborg.
