DEAD MAN WALKING

★★★★☆☆

Mange husker sikkert Tim Robbins’ film af samme navn, der i 1996 indbragte hans viv Susan Sarandon hendes eneste Oscar overfor en Oscar-nomineret Sean Penn. Hun spillede en meget moderne og forstyrrende sensuel nonne, der prøver at lindre en dødsdømt mands sidste tid på jorden.

Operaen af Jack Heggie (med libretto af Terrence McNally) stammer fra år 2000, er forholdsvis trofast mod forlæget og med mange gode takter – både musikalske og dramatiske. Scenografisk synes forestillingen dog hæmmet af en stor roterende firkant, der ikke kan så meget andet end at fungere som fængsel.

Den dødsdømte har allerede fået afslag på sin appel, da vi endelig skal til pause, så hele anden akt går hovedsagligt med at malke sentimentaliteten ud af de resterende scener.

Musikken under ledelse af Sebastian Lang-Lessing overbetoner samtidig de emotionelle højdepunkter mod slutningen, så vi ender over-the-top – det bliver simpelthen for meget og på grænsen til følelsesporno. Synd for spørgsmålet om dødsstraf er stadig aktuelt, men når forestillingen nærmer sig de tre timer, og historien kun holder til to, så er det lige før man selv går op på scenen og giver den dødsdømte sprøjten, og det kan vel ikke være meningen?

Gudskelov har man besat forestillingen stærkt i alle hovedroller – og den bliver ikke mindst derfor en god oplevelse alligevel. Det gør nemlig intet at Hanne Fischer og Johan Reuter er en del ældre end i filmen, bare man lader være med at påstå, at den dødsdømte er 29 i de overliggende rulletekster!

Hun har en dejlig mild og moderlig udstråling, der klæder rollen og han er befriende ægte og rå. Kun i de afsluttende scener, hvor iscenesætteren Orpha Phelan har fået den ulyksagelige banale ide at lade ham ligge fastspændt som en anden korsfæstet Jesus, klinger replikkerne en anelse hult.

Helt fortræffelig sangligt såvel som spillemæssigt er Susanne Resmark som den dødsdømtes mor og Cornelia Beskow imponerer især med en ualmindelig flot stemme. Endelig får Michael Bracegirdle makismalt ud af den lille rolle som Father Grenville – både som sanger og skuespiller.

DEAD MAN WALKING må alt i alt siges at være en forsvarlig import, men lidt mere mådehold i føleriet ville givet passe bedre til danske gemytter.